Amagerpige i kommunalbestyrelsen

Jeg er meget glad for at være i Børne- og Kulturudvalget, siger det konservative medlem af kommunalbestyrelsen, Lis Dybkjær. Denne post er særdeles aktuel, nu hvor der lægges ekstra vægt på kulturen i Værløse og andre hovedstadskommuner.

Lis Dybkjær er født og opvokset i Sundbyøster på Amager, hvor faderen var aktiv erhvervsmand og ligeså aktiv i den konservative vælgerforening. Efter en nysproglig studentereksamen på Christianshavns gymnasium ville hun egentlig igang med fysioterapeut-uddannelsen, men lægen frarådede dette, da arbejdet efter hans mening var for fysisk krævende til den unge pige. Selv mente Lis Dybkjær dog at være meget robust, men hun fulgte rådet og blev i stedet elev i en bank, naturligvis Amagerbanken.

Efter tre år i bankverdenen blev hun som 21 årig gift med en skibs-maskinmester, og hun sagde sin stilling op for at følge ægtemanden på en længere skibsrejse. Da parret kom hjem, fik Lis Dybkjær arbejde hos KODA, der er det officielle organ for musikernes rettigheder. Hun arbejdede i tonefilm-afdelingen, hvor man skulle registrere al filmmusik, og sørge for at komponister og musikere fik deres retmæssige honorarer. Dette arbejde viste sig at være perfekt, da sønnen Søren kom til verden, og familien i 1960 flyttede til Hareskovby. Dybkjær fik lov at arbejde med musikkontrollen derhjemme, hvor hun samtidig kunne passe barnet.

Søren prøvede i en kort periode at være på institution, men det brød han sig absolut ikke om, siger Dybkjær, så hjemmearbejdet var yderst perfekt. Mormor boede i Bagsværd, og hun passede drengen, når Dybkjær var nødt til at tage ind på KODA kontoret. Det var også i Værløse, at Lis Dybkjær for alvor blev involveret i det politiske arbejde. Da min søn kom i skole, blev jeg engageret i skolearbejdet, i første omgang for at afskaffe deletimerne, der betød at nogle børn skulle møde f.eks. kl. 12-16, fortæller hun - jeg samlede underskrifter ind, for at få ændret den tossede ordning. Som tiden gik blev lærer- og lokalemanglen dog afhjulpet, hvilket løste hele problemet, og Dybkjær kastede sig over den lokale politik. Hun blev næstformand i den konservative kvindekreds, der siden blev opslugt af vælgerforeningen.

I 1982 blev Lis Dybkjær valgt ind i kommunalbestyrelsen, hvilket kom som en overraskelse for hende. Jeg var egentligt ikke forberedt på valget, men Ernst Ellgaard (nuværende borgmester, red.) trøstede mig med, at det nok skulle gå, siger hun. Dengang var der 7 konservative medlemmer i kommunalbestyrelsen, så der var kamp om udvalgsposterne. Dybkjær fik, som hun ønskede, posten i Børne- og Kulturudvalget og desuden i det tekniske udvalg, hvor hun sad i to perioder. Både dengang og idag er det børn og skole, der optager politikeren mest, og hun har da også været formand for skoleudvalget i to perioder. Børnene er jo hele grundlaget for vort samfund, siger hun. En fremtrædende plads på væggen i hendes dagligstue prydes da også af billeder af de to børnebørn.

Tiden i socialudvalget var ikke særlig attraktiv, mener Dybkjær. Det var meget ubehageligt, at skulle være dommer over andre folk, specielt ved tvangsfjernelse af børn. Spørger man til den bedste gerning i Dybkjærs politiske liv, er svaret ubetinget etablering af Egeskolen i 1988. Der var megen modstand imod denne samlingsskole for kommunens 10. klasser, men vi fik den igennem, bl.a. med velvilje fra daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Skolen kører egentlig stadig på dispensationsordning, der løbende skal søges hver fjerde år. Det var på tale, at flytte skolen til Jonstrup Seminarium, som kommunen fornylig erhvervede, men den geografiske placering ville give transportproblemer for eleverne, mener Dybkjær.

Politik

Lis Dybkjær har aldrig haft ambitioner om at blive folketingsmedlem, og hun har heller ikke store politiske idealer, men Haunstrup Clemensen var dog en god mand for partiet, og Schlüter var en af de bedste statsministre landet har haft, mener hun. Ninn-Hansen var en "betonklods", der efter Dybkjærs mening stod for stejlt på de konservative synspunkter. I hendes kommunalpolitiske arbejde, er hun ubetinget tilhænger af sammenhold, og vil kun nødtvunget benytte sig af et lille flertal. Jeg er midtsøgende, og vil hellere samarbejde end slås, siger hun.

Borgmesterposten

Vil du være borgmester i Værløse efter næste valg ? Svaret er ikke helt klart, men Lis Dybkjær betoner, at gennemsnitsalderen i den konservative gruppe er sidst i halvtresserne, og nyt blod ville være gavnligt. En borgmester skal helst sidde i to perioder, og Lis Dybkjær ville således være sidst i tresserne, før hun ville kunne forlade den omstridte post. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg stiller op til næste kommunalvalg, siger hun.

Privatlivets fred

Selv om der bliver lagt meget arbejde og tid i det politiske arbejde, skal der også være plads til andet i livet, siger hun. I KODA, hvor hun stadig arbejder, er hun i mellemtiden blevet afdelingsleder, og der SKAL være tid til børnebørnene. Efter en skilsmisse for 11 år siden, flyttede Lis Dybkjær til Sunesvej i Værløse, og det lille hus er kernen i hendes arbejde og fritidsliv. Her er et lille kontor, og en have som hun nyder at passe. Et prægtigt skab med dukker fra mange lande afslører da også, at hun gerne rejser på ferie, og helst til Østrig eller Rom. Hun går ikke af vejen for en politisk diskussion med sin forlovede, der også sidder i kommunalbestyrelsen, men i Gentofte. Bopælspligten gør at de to, indtil videre, bor hver for sig.

Økonomi

Jeg ser gerne skatten sat ned i Værløse, siger Lis Dybkjær, men jeg ved faktisk ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Vi er med tiden blevet vænnet til et højt serviceniveau, både på landsplan og i kommunen, så det er næsten umuligt at spare sig til skattelettelser. Der er også behov for flere skole- og institutionspladser, og alt koster jo penge. Vi vil også gerne være på forkant med miljøet her i Værløse, og der er næppe plads til flere store virksomheder, der kunne skæppe i kommunekassen. Børnefamilierne har det hårdt, trods børnechecken, men prisen for en vuggestueplads kunne måske sættes lidt op her i Værløse.

Lis Dybkjær glæder sig til i foråret at skulle besigtige forskellige svømmehaller, for at få idéer til at løse de aktuelle behov i kommunen, hvor hun håber at kunne finde de manglende penge til byggeriet af en ny svømmehal.

Fremtiden

Jeg vil gerne fortsætte med børne-, skole- og kulturarbejdet så længe jag kan, siger Dybkjær, der er meget optaget af at få sagerne afsluttet, når de kommer på dagsordenen. Idrættens klubhus står højt på ønskelisten, ligesom der er spændende opgaver med at løse institution og skole problemerne med det voksende børneantal. Hun var også fortaler for, at en del af Jonstrup bygningerne kunne bruges som f.eks. et alternativ til Skovhuset. Havde Skovhusets bestyrelser været villige til en dialog omkring dette emne, kunne fremtiden for det gamle seminarium måske have set anderledes ud, siger hun.

Vedel

FOTOTEKST

1.: Det prægtige skab i dagligstuen afslører Lis Dybkjærs interesse for dukker fra forskellige lande. I hånden den prægtige Amagerpige.

2.: Børn og skole er en vigtig del af hendes liv, både i politik og privat, og der SKAL være tid til de to dejlige børnebørn.

3.: Det lille arbejdsværelse i huset på Sunesvej bliver flittigt benyttet til det politiske arbejde.

4.: Jeg går ind for at samarbejde i stedet for at slås, siger kommunalpolitikeren Lis Dybkjær.