Røde Holger K

Røde Holger K. er EU-tilhænger...

Modstanderne synes han er modig, tilhængerne synes han er for samarbejdsvillig og den almindelige borger mener, at han i hvert fald får markeret sine meninger. Alle synes at have en mening om formanden for Socialistisk Folkeparti og medlem af folketinget, Holger K. Nielsen

Det var nu ikke opvæksten eller forældrenes præg, der fik Holger K. ind i det politiske arbejde. Faderen var forstander på en efterskole ved Ribe, og førstefødte barn Holger (1949) måtte, ligesom sine senere fire søskende, dele opholdsstue og spisestue med skolens elever. Mor sørgede for husholdning og bespisningen af både egne og skolens børn. Her lærte jeg virkelig at begå mig sammen med andre børn, og jeg lærte også at være mig selv, siger Holger K. Nielsen.

De første 8 skoleår foregik på Bramminge Kommuneskole, mens den nysproglige studentereksamen blev erhvervet i 1969 på Ribe Gymnasium. Jeg var ikke god til matematik, så den sproglige linie var at foretrække, siger Holger K. Efter et friår på højskole begyndte den unge Holger at læse statskundskab ved Århus Universitet. Det var da også her han begyndte at fatte interesse for landets politik. Mange af studiekammeraterne var orienteret i retning af Venstresocialisterne, men Holger syntes at dette partis politik var for sekterisk og ufolkelig. Socialdemokraterne var for kedelige og uden vilje til at ændre samfundet, mente han, så valget faldt på det dengang fremstormende Socialistisk Folkeparti.

Studierne fortsatte i København, hvor den unge Holger efterhånden blev mere og mere aktiv i SF-ungdom, hvilket udmøntede sig i formandsposten for denne organisation i 1974. Fra den dag gik næsten al fritiden med politisk arbejde indtil han i 1979 blev færdig med studierne, og i første omgang helst ville være gymnasielærer.

Goddag Europa

Socialistisk Folkeparti fik imidlertid netop i 1979 en ledig stilling som sekretær ved partiets EF delegation, og denne post var Holger K. hurtig til at overtage. Han flyttede til Luxembourg, hvorfra han pendlede mellem Bruxelles og Strassbourg for at varetage sine opgaver. Det var lidt af et kulturchock, siger han, idet det fransk-inspirerede embedsmandsmiljø var meget anderledes end hjemlandets politiske arena. Før jeg tog derned var jeg naturligvis meget imod EF/Unions-tanken, bedyrer han, men opholdet gav mig indsigt i, hvordan hele apparatet fungerede. Jeg fik en masse erfaringer, men også en fornyet afsky for hele det Europæiske bureaukrati.

Efter to år i Europas hjerte, var Holger K. glad for at vende hjem, hvor et job i energiministeriet ventede. Inden hjemkomsten havde han allerede oplyst til sine partifæller, at han ikke ville have noget imod at opstille til det kommende folketingsvalg. Til stor overraskelse for ham selv, og måske for andre, blev Holger K. valgt ind i folketinget 1981, da SF fik flot fremgang. Den 32 åriges entusiasme varede dog kun 2 år, hvor der igen blev udskrevet valg, og hvor han ikke blev genvalgt.

Mellemtiden

Energiministeriet havde holdt pladsen varm, så Holger K. fortsatte 1984 i det job, han knap havde fået begyndt. Jeg beskæftigede mig hovedsageligt med det store Naturgasprojekt, hvor jeg bl.a. skrev taler for borgerlige ministre. En af de første af slagsen var for daværende energiminister Knud Enggård, der ikke havde nogen kritik af mine formuleringsevner, siger Holger K. Han ville dog meget gerne tilbage til folketinget, hvilket lykkedes efter valget i 1987, hvorefter han uafbrudt har beholdt sit mandat. Da Gert Pedersen trak sig som formand, var Holger K. Nielsen i 1991 den naturlige efterfølger. I modsætning til mange andre SF-ere havde Holger K. aldrig kendt partiets stifter Aksel Larsen. Jeg har hørt og læst meget om ham, hvilket ikke kun giver billedet af en stor politiker, men også fortæller om de fejltagelser han begik, siger Holger K., - Aksel var alt for enerådende.

Privat

Under Holger K.'s første periode i folketinget blev han gift med fru Kirsten i 1983 og to år senere kom første "arving" Espen til verden, efterfulgt af Ida i 1987. Familien boede først i den indre by, men flyttede så til Høje Tåstrup, for senere at bosætte sig i Jonstrup i 1987. Efter skilsmissen sidste år har Holger K. slået sig ned i en klyngevilla på Bringekrogen, tæt på børnene, der stadig bor med moderen i det tidligere hus. Jeg har ikke store hobbies eller fritidsinteresser, bortset fra mine børn, der besøger mig ofte, siger han. Jeg nyder at gå på museum og i svømmehallen med børnene, der i mellemtiden er blevet hhv. otte og ti år. De ved godt at far er politiker, og trods deres alder kan vi godt tale sammen om politik, siger Holger K. En tur til Louisiana og til det nye kunstcenter i Ishøj står iøvrigt højt på fritidens ønskeliste. Når man har hus og have er der da også nogle opgaver, der bryder de politiske tanker, og havearbejdet går politikeren absolut ikke af vejen for.

Danmarks knebne nej til Mastricht traktaten var en sejr for EU-modstanderne og i særdeleshed for SF. Vi havde allerede før valget planlagt, hvad vi skulle stille op, hvis det imod forventning skulle blive et nej, siger Holger K., så vi begyndte straks at arbejde for en ændring af traktaten - et arbejde der senere udmøntede sig i den omdiskuterede danske undtagelses-klausul. Det var en hård tid, siger politikeren, idet der opstod en splittelse i partiet. Idag vil mange, både i partiet og på andre fløje, sikkert give Holger K. en stor del af æren for, at det lykkedes at få et flertal både i folketinget og i befolkningen for Edinborough aftalen. Det ser også ud til at være lykkedes for Holger K. at samle partiet igen, efter den svære periode.

Danmark skal ikke melde sig ud af EU, siger Holger K., det ville isolere os og begrænse vores indflydelse på mange grænseoverskridende problemer. For eksempel kan vi ikke alene løse de store miljøproblemer, ligesom vor økonomi er stærkt afhængig af, hvad der sker i resten af Europa. Vi står også bag beslutningen om, at sende danske soldater til Jugoslavien, så længe det sker i FN-regi, påpeger han.

Er det ikke lidt af en kovending for SF, spørger vi. Det kan man måske sige, men verden forandrer sig, og hvad der er sund politik i dag er måske forkert i morgen, siger politikeren. Nu er vi i EU, og det skal vi prøve at få det bedste ud af. Verden er blevet mindre og vi er ansvarlige over for hinanden, selv om vi ikke lever i det samme land.

Hvad mener du om den næsten globale drejning mod liberalisme, som vi senest har set i Spanien ? Det er en beklagelig udvikling, men den vender nok når de sociale problemer efterhånden vil kræve mere solidaritet, svarer Holger K.

Når han i dag ser tilbage på det førnævnte danske kompromis, er der alligevel ting, der burde have været anderledes. For eksempel var formuleringen alt for vag, mener han, idet der var for mange fortolkningsmuligheder.

Ekspertise

Efter selv at have arbejdet i EU, og efter den kløgtige Mastricht-løsning, kan man efterhånden betragte Holger K. som lidt af en EU ekspert, og denne erfaring benyttes da også flittigt i markedsudvalget, som han er medlem af. Desuden er han dybt engageret i bolig- og uddannelsesdebatten. De mange erfaringer bliver ikke brugt til deltagelse i den lokalpolitiske debat, men det kan måske komme, siger han. Holger K. vil ikke afvise, at han en dag kunne ønske at beskæftige sig med kommunalpolitik.

Vedel