Journalisten Christian Skandrup var en fremsynet mand. Foruden de første smukke villaer på Skandrups Allé i Hareskovby, var han initiativtager til bygning af Nordsjællands største forlystelseshus i 1905, Hareskov Pavillonen. Aviserne skrev bl.a.: Den smukke
bygning ligger som kilet ind i en krog af skoven, med den imponerende udsigt til Gladsaxe og hele omegnen, samt Hareskov Villaby og dens hundrede vandhuller og tørvemoser.
Hovedbygningen var opført i to etager helt i træ med en stor gildesal i midten og mindre sale i siderne samt store verandaer til udendørs servering. Sidebygningen var opført som overdækket lysthus. Kort efter opførelsen, i 1906 solgte Skandrup imidlertid
Pavillionen til restauratør Hans Jepsen Brandt. Brandts far drev Taastrup Nykro, der med et kæmpe opland var egnens største etablissement. Kroen blev senere overdraget til sønnen, der nu drev de to store restaurationer.
Hans Jepsen Brandt var en stille og beskeden mand, men han forstod at sætte fest i gaden. Gæsteberetninger fortæller, at selv om Hareskov Pavillion var et perfekt udflugtssted og maden var i top, var det restauratør Brandt, der personligt sørgede for den gode
betjening og feststemning. Han havde også sans for markedsføring, idet han sammen med Slangerupbanen annoncerede "Måneskinsture" til Hareskoven. Disse ture tog udgangspunkt i Københavnernes mulighed for, med den nye (april 1906) togforbindelse fra Nørrebro, at komme til fest i skoven.
Pavillionen havde sommerbevilling, fra april til oktober, og de store festdage i skoven var søn- og helligdage.
Årsskrift 1974-78 for Historisk Forening for Værløse, beretter:
Kl. 16 spillede musikken op, og 10-øresdansen gik til midnat. Henne ved indgangen stod politibetjent Hans Vigenberg tavs og alvorlig og overvågede, at alt forløb på rette måde. Det var vist sjældent han kom i funktion, for folk var bare glade og morede sig.
Den lokale ungdom søgte også til Hareskov Pavillon. Allerede lørdag kom de første på cykel eller vandrende gennem skoven, og hele natten genlød skoven af højrøstet tale og sang. Når solen søndag morgen viste sig og restauranten åbnede, blev der rigtig
fest i gaden. Københavnerne tog søndagstøjet på og samledes ved Lygten station, hvor særtoget ventede. Ved ankomst til Hareskov Station ventede et musikkorps, der marcherede i spidsen for folkeflokken til Hareskov Pavillon. Det var tilladt at medbringe madpakker, og ville man ikke betale restaurantpriser
for drikkevarer, kunne man sætte sig på skrænten og nyde de medbragte bajere. Man kunne nyde Brandts kogekunst, gå tur i skoven og danse 3-4 timer, hvorefter man med musik og sang igen returnerede til hovedstaden.
Et gammelt, udateret avisklip, fundet i arkiverne på Historisk Forening, beretter: For en gangs skyld har man taget sig for oppe i Hareskoven, at lave en dansk Højsommerfest uden for den tilvante bedrøvelige ramme. En komité paa hele 16 af egnens mænd - heriblandt er "Redningsfalcken" den drivende kraft - er traadt sammen og har udarbejdet et program, som siger sparto til alt, hvad Tivoli har præsteret af festarrangementer på denne side af sekelskiftet.
Her er friluftsteater under ledelse af skuespiller Strøm, der opfører Erik Bøghs gamle sangspil "Fra Sorrento", hvor sangeren glider i gondol over søens blanke spejl. Publikum ligger på skrænten ned mod den lille sø. Opføres kl. 5 1/2 (kl. 17.30
red.) og 9 (kl. 21 red.). Direktøren arrangerer en svævebane og en ildløs, som han egenhændigt passer med bistand af spejderkorpset. Mandolinklubben giver koncert og korsang, der er tombola, blomster- og frugtboder, gættekonkurrencer og luftfyrværkeri.
Flammemad
Avisklippet fortsætter: Festens clou "Flammemad" er den sidste nye københavnerret, komponeret af Hareskov Pavillionens populære vært hr. Hans Brandt, hvis fortræffelige retter er berømt i Nordsjælland og Skaane. Flammemad er store postejer fyldt med
kraftig hachis. Oven i hachis'en laves et lille smørhul, som fyldes med Madeira. En tændstik til, og postejen flammer festligt.
Den populære vært Hans Brandt afhændede forretningen 1930 og døde året efter af sukkersyge, kun 58 år gammel. Den nye ejer, Christensen, videreførte etablissementet og foruden dans kunne man nu også blive hypnotiseret i de festlige omgivelser. Desværre brændte den prægtige bygning i 1950, og der gik år før en ny pavillon stod klar.
Det var Poul Hansen, der 1957 lod opføre en helt anderledes, moderne restaurant-bygning, som han kaldte Skovpavillionen. Denne restaurant kom dog aldrig til at løfte arven fra den gamle Hareskov Pavillon. Avisklippene fortæller, at kun få havde lyst til at danse i
den moderne, staldlignende bygning. I 1972 måtte restauranten give op, og bygningen blev solgt til kommunen, der etablerede en ungdomspension på stedet, og som sådan har den fungeret lige siden.
Knud Vedel (copyright)
Foto venligst udlånt af Historisk Arkiv, Værløse.
Historisk Arkiv i Værløse bemandes af frivillig arbejdskraft, heriblandt Svend Nielsen, der har været medhjælper siden 1979. Han beretter: Jeg husker Hareskov Pavillonens omtalte svævebane, der simpelthen var et langt tov med en tværpind monteret på en trisse.
Hængende i armene kunne man suse hele vejen ned ad bakken. Herligt!
NB